Nogle af de forhold, der idag betragtes som sociale problemer, blev ikke set sådan i tidligere tider. Og nogle af de situationer, vores bedsteforældre så som sociale problemer, accepteres i dag uden forbehold eller spørgsmålstegn. Nogle af de forhold, vi for tiden ignorerer, vil formentlig i fremtiden blive anerkendt som sociale problemer, og der er sikkert nogle forhold, der – på trods af at skabe vanskeligheder for mennesker – aldrig har været og aldrig vil blive regnet for et socialt problem.

Hvad er da et socialt problem? Sociologer definerer for det meste et socialt problem som en situation, der er uforenelig med et betydeligt antal menneskers værdier. Disse mennesker er enige om, at det er nødvendigt at handle for at ændre på situationen.
Fra Rubington & Weinberg: ”The study of social problems”

Fire grundlæggende forskellige perspektiver eller opfattelser af sociale problemer, ifølge Morten Ejrnæs, Aalborg Universitet:

• Et skandinavisk social-økonomisk velfærdsperspektiv (normativt):
  Socialt problem = mangeltilstand i forhold til en (politisk) offentlig defineret standard
• Et amerikansk sociologisk afvigerperspektiv (objektivt):
  Socialt problem = en objektivt eksisterende tilstand, der er uønsket i samfundet, fordi den strider mod samfundets værdier og normer
• Et marxistisk konfliktperspektiv (objektivt):
  Socialt problem = udtryk for undertrykkelsen og udbytningen af arbejderklassen
• Et socialkonstruktivistisk definitionsmæssigt sociologisk perspektiv (subjektivt):
  Socialt problem = en social konstruktion (fx Pressionsgruppers italesættelse af påståede tilstande som sociale sociale problemer, der bør sættes ind over for)