Idé
Idéen kommer definitorisk forud for opfindelsen – ingen opfindelse uden idé. En idé er noget abstrakt: Du kan have en idé om en ny motor, der kører på vand. Men indtil du detaljeret beskriver, hvordan sådan en maskine virker, har du blot en idé – ikke en opfindelse. (Patel & Alumnit).
En af de helt store barrierer for opfindelser er ifølge medicinalinnovatøren Ed Zimmer ”den totale mangel på forståelse af forskellen mellem en idé og en opfindelse”. En idé er reelt blot en problemformulering. En opfindelse er en løsning på det problem. (Zimmer, Ed)
Opfindelsen adskiller sig fra den gode idé ved per definition altid at have opfindelseshøjde, hvilket idéen ikke nødvendigvis har. Ifølge canadiske D. Stuart Conger, som i 1974 skrev bogen Social Inventions, kan en og samme idé forekomme mange gange, synkront, forskudt og forskellige steder. En opfindelse kan kun forekomme én gang. På denne vis er en opfindelse den første opståen af en idé. Men en opfindelse er mere end det:
For at kvalificere sig til at være en opfindelse, skal en idé beskrives i detaljer. Med sammenligning til produktinnovationen, så skal ideen til produktet beskrives så udførligt (og i de fleste tilfælde med en prototype), at et patentbureau har tilstrækkeligt information og beskrivelse til at kunne lyse patent på opfindelsen. Det vil altså sige, at for at en opfindelse skal være mere end blot en idé skal følgende være opfyldt:
- Den skal beviseligt være den første af sin slags – eller være det indtil det modsatte er bevist
- Den skal være detaljeret beskrevet og reduceret til praksis (inklusiv realisering, implementering, aktører osv.). Alternativt kan den være reduceret til praksis gennem faktisk implementering eller realisering.
